17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvem overvåger overvågerne?

Søndagsbrunch med Enhedslisten

Hvem overvåger overvågerne?

Brunch og debat i Sydhavnen i København om overvågning og retssikkerhed med folketingsmedlem Pernille Skipper.

19 okt 2014

Over en søndagbrunch den 19. oktober i Københavns Sydhavn kan du møde folketingsmedlem for Enhedslisten Pernille Skipper, som taler om og diskuterer overvågning og retssikkerhed.

"Hvem kontrollerer PET, når de overvåger os? Hvordan forholder vi os til de seneste sager med NSA's overvågning i flere europæiske lande af statsledere og ministre?

Hvilke konsekvenser har det, hvis firmaer som NETS, der har danskernes personfølsomme oplysninger, overtages af amerikanske spekulantselskaber, der er tvunget til at overlevere disse oplysninger til deres efterretningstjenester, hvis de beder om det efter amerikansk lov?

Er det okay, hvis PET accepterer og tillader, at NSA eller andre efterretningstjenester overvåger danske borgere i Danmark, fordi de tjenester regnes som vores allierede?"

Det skriver arrangørerne, Enhedslisten Sydhavnen, som opfordrer til at komme og være med til "en spændende debat om overvågning, efterretningstjenesternes spillerum og din egen retssikkerhed."

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig på grund af indkøb. Kontakt Jan Fønss via e-mail: mikoguden@yahoo.dk eller ring 53 94 91 71.

Arrangementet finder sted klokken 11-14 i Medborgercentret på hjørnet af Peter Sabroes Gade og P. Knudsens Gade. Prisen er 50 kroner, men er gratis for alle, der ikke er medlem af Enhedslisten.