Hvem skal betale for krisen?
Hvem skal betale for krisen?
Kommunistisk Parti Randers indbyder til Rød Fredagscafé med debat om krav og forventninger til de offentlige overenskomster.
Kommunistisk Parti Randers inviterer til Rød Fredagscafé med oplæg, debat og spisning den 22. februar klokken 16 på Glentevej 1.
Alle er velkomne, der er fri entré. Dørene åbnes klokken 15:30.
Denne gang er emnet de kommende overenskomstforhandlinger. Hvem skal betale for krisen, de offentligt ansatte?
Fra politisk side lægges der op til reallønsnedgang, længere arbejdstid, større fleksibilitet, nedskæringer, dårligere beskyttelse af tillidsfolk, forringelse af seniorordningen.
Men hvad kræver og forventer fagbevægelsen? Hvad skal fagbevægelsen og dens medlemmer gøre? Hvordan sikrer vi, at de offentligt ansatte står sammen mod de voldsomme angreb?
Det er en diskussion, som arrangørerne gerne vil sparke i gang.
Et panel med repræsentanter fra BUPL, FOA, 3F og Danmarks Lærerforening giver deres bud på, hvilke udfordringer vi står over for i foråret. Herefter er der fri debat.
Ved 18-tiden er der fællesspisning.