06 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvor går grænsen?

Udstilling åbner

Hvor går grænsen?

Udstillingen "Hvor går grænsen?" sætter fokus på moderne slaveri i tekstil- og kaffeindustrien. Åbningsreception på Arbejdermuseet 28. juni.

28 jun 2017

Udstillingen "Hvor går grænsen?" åbner i morgen onsdag. Den sætter fokus på moderne slaveri i tekstil- og kaffeindustrien og indgår over sommeren som en del af Arbejdermuseets særudstilling "Stop slaveri!"

Klokken 16 er der forfriskninger i Arbejdermuseets gård, Rømersgade 22 i København. Alle er velkomne, arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Klokken 16:30 byder Arbejdermuseets direktør Søren Bak-Jensen velkommen, hvorefter der er åbningstale ved direktør Jesper Nymark, Danwatch, som står bag "Hvor går grænsen?" Klokken 17 åbner udstillingen. 

Med fotografier, personlige historier og ny dokumentation fra Danwatchs graverjournalistik viser udstillingen konkrete eksempler på moderne slaveri – og på de udflydende grænser, der er omkring det.

Arbejdermuseet har inviteret en række partnerorganisationer til løbende at bidrage med deres viden og indsats mod moderne slaveri. Danwatch laver undersøgende journalistik, der belyser og dokumenterer strukturelle problemer i udviklingslande og vækstøkonomier, hvor de fleste af Vestens varer bliver produceret, med et særligt øje på arbejdstagerrettigheder, herunder nutidigt moderne slaveri, særligt i fødevare-, tekstil- og it-branchen. Udstillingen Hvor går grænsen? vises til og med september.

Stop slaveri! er en særudstilling om slaveri i fortid og nutid, der vises på Arbejdermuseet indtil marts 2018. Udstillingen ønsker at skabe debat om, hvad der karakteriserer moderne slaveri. For hvornår er arbejdsforhold så dårlige, at man kan tale om moderne slaveri?

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København K