24 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hyttetur om faglig sommerkampagne

Weekendtur

Hyttetur om faglig sommerkampagne

Med udspring i Blågårdsgade i København indbydes til hyttetur om, hvordan vi sammen kæmper for bedre arbejdsvilkår.

Blågårdsgade.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1
27 jun 2014

"Vi kan sejre – og det er lige præcis, hvad vi kommer til med historiens sejeste sommerkampagne!" Det skriver aktive i FremtidsFighters, fagforeninger, jobpatruljen og andre, som inviterer alle interesserede på hyttetur på Østerbro i weekenden den 27.-29. juni.

Hører du til de københavnere, der gerne vil gøre en forskel for dig selv, dine venner og kollegaer og vores fælles by, så er du hermed inviteret. Arrangørerne skriver:

"Vi skal løfte vores elskede lokale kvarter, Blågårdsgade. Arbejdsforholdene har trænge kår – og det gælder desværre også i vores egen baghave. Det må vi gøre op med! Byd dig selv muligheden for handling, dygtiggørelse, og vær med til at styrke den faglige bevægelse! Ansatte, ølnydere og beboere – sammen for gode arbejdsvilkår."

Hytteturen starter fredag klokken 15. En time senere præsenteres kampagneideen, og Sarah Grøn, kommunikation- og project manager, RABOTNIK, holder et oplæg om sociale medier.

Lørdag vil kommunikationsrådgiver Filip Soos give et overblik over, hvordan overenskomstsituationen er i Blågårdsgade. Elevrådskonsulent Victoria Risbjerg, FremtidsFighters, forklarer om event organizing. Bjarke Dahl, ansat i 3F og tidligere formand for DGS, fortæller om "den stærke kampagne".

Efter hvert oplæg er der gruppearbejde. Bemærk at mad og sprøde oplæg er gratis.

Tilmelding er påkrævet og sker til: godearbejdsforhold@gmail.com