Indsamlingsfest i Næstved
Indsamlingsfest i Næstved
Danmarks Kommunistiske Parti og Kommunistisk Parti holder i fællesskab støttearrangement til fordel for kvartalsmagasinet Skub og for Arbejderen – Danmarks røde dagblad.
Den røde presse har brug for støtte!
Den røde presse er et lille, men vigtigt bidrag til den offentlige debat. Dagbladet Arbejderen, som udgives af Kommunistisk Parti er den største del. En lillebror er Danmarks Kommunistiske Partis kvartalsmagasin Skub. For begge blade gælder, at de kun eksisterer, fordi deres læsere og venner sørger for betydelig økonomisk støtte. De er nødvendige, fordi der er mange ting, den øvrige presse ikke bruger tid og kræfter på.
Hvis man vil vide, hvad der sker på arbejdspladserne og i fagforeningerne, eller man vil vide noget om de kræfter rundt om i verden, som slås for en udvikling baseret på fællesskab i modsætning til de dominerende tilstande, hvor de store virksomheders interesser og deres fortsatte vækst er i centrum, så er der ingen vej uden om – så er det Arbejderen og Skub, man må ty til.
Derfor er der al mulig grund til at støtte ”den røde presse”. Det kan gøres på en hyggelig måde ved at deltage i det støttearrangement, der afholdes lørdag den 12. december i festsalen hos Lejerbo, Manøvej 32, kld., i Næstved klokken 17:30 til 22.
Maden bliver russisk rødbedesuppe, Borsjtj, som dén skal laves. Der bliver musik og sang ved Lars Bjerre, en enkelt politisk tale og lotteri, men først og fremmest det gode samvær, som deltagerne selv står for.
Lars Bjerre har spillet i forskellige bands siden 70’erne. Nu spiller han især sange fra højskolesangbogen og irsk/skotsk folkemusik.
Prisen for suppe og en genstand er 100 kroner. Tag en pakke med til lotteriet!
Arrangører er Kommunistisk Parti og Danmarks Kommunistiske Parti.
Tilmelding kan ske til Elsa Mortensen, DKP, tlf. 30 26 90 18, mail: elsa.meta.mortensen@gmail.dk eller Rose Christensen, KP, tlf: 27 11 18 74, mail: nallerose@mail.dk.