Islamofobi i Danmark – virkelighed eller myte?
Islamofobi i Danmark – virkelighed eller myte?
Debatmøde i Aarhus om årsagen til, virkningen af og indsatsen mod islamofobi i Danmark.
Gennem årene er hele den offentlige debat blevet mere og mere fjendtlig overfor islam og muslimer. En internetundersøgelse fra Europarådet i 2012 viste, at muslimer er den næststørste gruppering, der er udsat for hate speech.
Det konstaterer European Network Against Racism, ENAR-Denmark, og Enhedslistens Antiracismegruppe i Aarhus, som i samarbejde med Integrationsrådet i Aarhus Kommune arrangerer et offentligt debatmøde om årsagen til, virkningen af og indsatsen mod islamofobi i Danmark.
Mødet finder sted nu på lørdag klokken 17 på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28 i Aarhus, der er gratis adgang.
Malene Fenger-Grøndahl, som er journalist, forfatter og foredragsholder med speciale i integration, etniske minoriteter, islam og Mellemøsten, lægger op til debat sammen med Bashy Quraishy, stifter og mangeårig præsident for European Network Against Racism. Endelig taler Arzoo Rafiqi, formand for Integrationsrådet og studerende på statskundskab på Aarhus Universitet.