Janus Wejdling er 65 år, skolelærer på friskole og har sideløbende produceret videofilm om blandt andet ulandstemaer, økologi, psykologi og undervisningsfilm.

“Da det ikke har været min levevej, har jeg kunnet vælge opgaver ud fra min egen overbevisning. Derfor har jeg valgt at støtte enkeltpersoner, organisationer, foreninger og så videre, der ellers ikke har råd til at få produceret video. Selve mediet er kraftfuldt, fordi du med billeder og lyd hurtigt får adgang til mange mennesker. Rigtigt skåret kan mediet være meningsdannende”, fortæller han.

Nu på fredag klokken 16 i Café Oskar, Mejlgade 49 i Aarhus, fortæller Janus Wejdling om video som politisk værktøj.

Janus Wejdling startede i 1988 på Videoworkshoppen ved Kvægtorvet i Jægergårdsgade.

“Umiddelbart efter rejste jeg med familien til Afrika med Mellemfolkeligt Samvirke (MS), hvor jeg producerede dokumentarfilm for MS i fire år om beskyttelse af vilde dyr, kvindelig iværksætter (vist på DRTV), diverse MS-projekter og miljøforbedringer.

Siden da er det gået slag i slag med filmproduktioner af forskellige formater:

• ”I sundhedens Tegn” om farlige sprøjtemidler, traditionelle og vesterlandske læger i Bolivia.

• Fire film for DANIDA om en stærk partner i det østlige Nepal.

• Film om biogas, energipil og grise for Økologisk Landsforening.

• ”Med åbent Sind” om SINDS aktiviteter i Nordjylland.

• Film om ftalater i medicinsk udstyr for Det Økologiske Råd.

• Adskillige film om temaundervisning i skoleverdenen.

• New Zealand om Maorier og kulturrejse.

• Kulturrejse i Island.

• Fire videoer om demokrati, klimatilpasning, turisme og netværk i Lesotho.

De senere år er WebTV blevet det store dyr i åbenbaringen. Der har jeg produceret nyheds- og kulturstof for FavrskovNetTV, Kanal Østjylland, TVAarhus og mindre platforme. SeniorTV er et hyggeligt forum, hvor 20-25 ældre mennesker med vidt forskellig baggrund mødes hver tirsdag formiddag og ser nyproducerede indslag og planlægger nye.

Flere af deltagerne er gamle hunde fra DR, TV2 og freelance, så der bliver ikke lagt fingre imellem ved den obligatoriske evaluering. Men der vil jeg så sige, at klipperytme og hastighed har ændret sig betydeligt i min levetid. Der er det ikke alle, der er lige fleksible med at acceptere det moderne filmsprog.

Overgangen fra VHS/DVD-distribution til internetbaserede platforme har gjort det umiddelbart nemmere at nå sit publikum. Men konkurrencen om eksponeringen har taget en himmelflugt. Det er hurtigt og nemt efter redigering at uploade til YouTube eller Vimeo, men her er konteksten vigtig. Hvis ikke indslaget knyttes an til en begivenhed, er der ingen, der ser det.”