Julefrokost i Aarhus
Julefrokost i Aarhus
Traditionel menu og utraditionelle sange i Cafe Oskar. Tilmelding senest 5. december.
I Café Oskar i Aarhus er der helt traditionel julefrokost fredag den 12. december klokken 17. Kommunistisk Parti Aarhus, som arrangerer julefrokosten, skriver:
"Selv om vort motto er at bryde traditioner og at tænke nyt og fremad, vil vi denne ene gang om året have lov at dyrke en gammel tradition, nemlig julefrokosten med koldt, lunt og en lille én til hvert ben. Måske man får flere ben i løbet af aftenen...
Menuen består af både sild, æg og karrysalat; flæskesteg og frikadeller med rødkål hører også til en rigtig julefrokost sammen med oste, frugt og brød og kiks.
Vi lover, at der er julepynt og juleøl. Måske der også sniger sig et par røde sange ind. Blandt dem hører Hans Scherfigs og Hans Kirks julesange, som er skrevet på de gamle julemelodier, og som har et sarkastisk forhold til den kapitalistiske jul.
Pris: 100 kroner. Den første øl, vand eller glas vin er gratis. Til gengæld koster det penge at købe lodder til lotteriet for indsamlingen til Arbejderen, men dine penge går jo til Danmarks eneste røde dagblad.
Vin, øl og vand kan købes.
Tilmelding senest fredag den 5. december på cafeoskar@gmail.com eller telefon 50 77 79 14.
Bemærk: Vi slår dørene op for julefrokosten præcis klokken 17. Indtil da er cafeen lukket, fordi vi forbereder julefrokosten."