17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

København: Det er ganske whist

Kortspil til fordel for Arbejderen

København: Det er ganske whist

Onsdag den 4. november er der kortspil til fordel for indsamlingen til Arbejderen. Der spilles whist med es-makker, og systemet er, at det, der tabes, går til avisen.

En god hånd. Her kan godt meldes ni eller ti halve til spar es eller 10-11 hjertere til ruder es. Eller hvad mener du?
FOTO: Arbejderen
1 af 1
04 nov 2015

Hvis du kan li' et slaw whist og godt vil tabe nogle kroner til dagbladet Arbejderen, så byder vi dig velkommen onsdag den 4. november.

Der er aftensmad klokken 18:30, og fra klokken 19:30 spiller vi whist med es-makker.

Det handler om at få en hyggelig aften, og så handler det om at få spillet nogle penge i indsamlingen til Arbejderen, forklarer Sven-Erik Simonsen fra Kommunistisk Partis afdeling Syd, som står for arrangementet.

Systemet er det, at de, der taber, lægger pengene i Arbejderens kasse og de, der vinder, får således ikke gevinsten udbetalt.

Alle er velkommen, abonnenter og ikke-abonnenter, mænd og kvinder, unge og gamle.... forudsat man kender spillet og er indforstået med de økonomiske regler.

Af hensyn til maden og andre forberedelser bedes man tilmelde sig med en mail til: se@arbejderen.dk – eller ring 60 69 22 52.... snarest og senest den 30. oktober.

Deltagere er velkommen til at spise med fra klokken 18:30. Prisen for en skudefuld aftensmad er en 50'er. Øl. vand og vin kan købes. Kaffe serveres. Man er også velkommen efter spisningen.

Dette hyggetræf for kortspillere foregår i mødelokalet hos Arbejderen, Hillerødgade 30A, 1. sal (ad trappe), København N.

Og til dem der tænker: Jamen der er jo forskellige regler. Kender jeg nu de regler, der gælder denne aften? Til dem er der blot at sig: Vi enes stille og roligt om, hvorvidt en joker kan stikkes med trumf, og om der spilles med 'vip' og andre variationer – samt de økonomiske satser. Men tag gerne 'en hund' med at tabe af, for der skal jo penge i kassen, lyder det i invitationen.