24 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN/HELSINGØR: Markering af 22. juni 1941

KØBENHAVN/HELSINGØR: Markering af 22. juni 1941

Horserød-Stutthof Foreningen og Byggefagenes Hus inviterer til markering af 22. juni. Klokken 10 afgang fra Lygten 10, København, klokken 11 ankomst til Horserød, Esrumvej 367, Helsingør. Tilmeldingsfrist: 11. juni.

22 jun 2021

Horserød-Stutthof Foreningen og Byggefagenes Hus inviterer til markering af 22. juni 1941.

Tirsdag den 22. juni klokken 10:00, Byggefagenes hus, Lygten 10, 2400 København NV. 

(Tæt ved Nørrebro st. og metro – bus 12 har stoppested ved Lygten 10)

Program: 

Klokken 10:00: Afgang til Horserødlejrens Museum og kransenedlæggelse ved monumentet ved Statsfængslet ved Horserød.

Klokken 11:00: Ankomst til Horserød. Taler: Claus Westergreen, formand for 3F Bygge-, jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Rundvisning på Horserødlejrens Museum ved museumsinspektør Torben Gulnov.

Derefter returnerer vi tilbage til Byggefagenes Hus, hvor forfatter og foredragsholder og tidligere politiker Jørgen Tved lægger krans ved fagforeningens faldne under besættelsen og fortæller om tiden dengang.

Klokken 13:30: Frokost.

Bus til Horserød og retur til Lygten: 100 kroner som betales kontant eller MobilePay i bussen. De, som ønsker selv at køre i bil, er selvfølgelig velkomne til arrangementet. Frokost: 2 flotte styk smørrebrød: 60,- kr. 3 flotte styk smørrebrød: 90,- kr. Betales kontant eller MobilePay før spisningen i Lygten. Alle drikkevarer: 10,- kr. (Husk småpenge).

Ved tilmelding bedes anført antal styk smørrebrød samt deltagelse med bus til Horserød. Deadline for tilmelding er fredag den 11. juni.

Tilmelding:

Jimi Pedersen / formand for Byggefagene malerne.

jip@maler.dk 

Annette Mørk / formand for Horserød-Stutthof foreningen

annettecopenhagen@gmail.com tlf.: 5248 7954 (gerne sms)

På mindetavlen står maler Carl Christian Nytorp født d. 23.2. 1899 i Hvidbjerg, interneret under besættelsen i Horserødlejren og efterfølgende sendt til koncentrationslejren Stutthof, hvor han døde d. 7.2. 44.

Tilknytning til fagforeningen og Stutthof overlever Emanuel Hansen – arresteret 22. juni 1941 – formand for malerne efter hjemkomst fra KZ-Stutthof (1945-1950).