15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen mod højredrejningen – oplæg og debat

Antifascisme

Kampen mod højredrejningen – oplæg og debat

Oplægsholdere fra Skansen mod nazisme, Horserød-Stutthof Foreningen, Researchkollektivet Redox og Arbejderen i Aalborg.

09 apr 2016

Lørdag den 9. april – på 76-årsdagen for Nazitysklands besættelse af Danmark – står kommunisterne i Nordjylland bag et offentligt debatmøde i Socialisternes Hus i Aalborg om kampen mod højredrejningen.

Hvor er Danmark på vej hen, hvad er årsagerne til den ekstreme højredrejning, og hvordan får vi vendt udviklingen i progressiv retning?

Kom og bland dig i diskussionen, opfordrer arrangørerne.

Der er gratis entre og kaffe/te til mødet, som starter klokken 10 og slutter 15:30. Frokost, øl og vand kan købes.

Anton Nielsen fra Horserød­-Stutthof Foreningen, Simon Bünger fra Researchkollektivet Redox, Birthe Sørensen, ansvarshavende redaktør for Arbejderen, og Merethe Ejsing Horn fra Skansen mod nazisme er inviteret til at give input.

Anton Nielsen vil tale om den antifascistiske kamp set i historisk perspektiv og udfordringerne i Danmark, Simon Bünger vil afdække højrekræfterne i Danmark, og Birthe Sørensen fortæller om Arbejderens rolle i kampen mod terrorlovene, og hvordan avisen blev ramt for ti år siden.

Efter hvert oplæg er der debat.

Merethe Ejsing Horn viser billeder fra kampen mod nazisterne på Skansen i Nørresundby – fra de hundredevis af sangaftener, som forløb foran "naziborgen" i Niels Lykke Gade.

Benny Vinther, formand for 3F Industri i Aalborg, er ordstyrer.