Kampen om København i historisk perspektiv
Kampen om København i historisk perspektiv
Marxistisk Torsdag 17. august sætter fokus på Københavns historie. Foredrag og debat i Hillerødgade 30 i København.
Københavns næsten 1000-årige historie er fortællingen om en lang kamp om retten til at bestemme over byens form og udvikling – og hvem, den skal være til for.
I et efterår hvor kommunalvalgkampen banker på døren, åbner Marxistiske Torsdage i København sæsonen med et tilbageblik, der gerne skulle bidrage til en større forstående for, hvad det er for en by, vi bor i – og hvad den er rundet af.
Historiker Martin Hedlund Fink tager deltagerne med på en rejse op gennem historien med fokus på både den herskende klasse og byens befolkning.
Desuden vil der være et historisk fokus på nogle af Københavns aktuelle problemer, som bliver temaer op til kommunalvalget den 21. november.
Arrangementet er et foredrag med efterfølgende mulighed for dialog og debat. Undervejs serveres et let måltid efter kommunistisk mønster: Spis hvad du kan – betal hvad du har råd til.
Mød op torsdag den 17. august klokken 17 i Hillerødgade 30 A, København. Der serveres et let traktement cirka klokken 18. Arrangør er Kommunistisk Parti Afdeling Syd.