Kender du Mahmoud Darwish?
Kender du Mahmoud Darwish?
Arrangement på søndag i Griffenfeldsgade 41 i København.
I København inviterer Internationalt Forums Butiksgruppe til film og digtoplæsning nu på søndag klokken 15 i butikken i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41.
De viser filmen Writers on the Border om Mahmoud Darwish, den store palæstinensiske digter og forfatter.
I 2002 rejser en gruppe internationale forfattere til Palæstina og møder Mahmoud Darwish. I filmen følger vi deres rejse gennem det besatte Palæstina og deres møde med digteren Mahmoud Darwish – og hører forfatternes egne reaktioner på den israelske besættelse.
Efter filmvisningen oplæses et par af Mahmoud Darwishs digte.
Under arrangementet kan du nyde palæstinensiske lækkerier og købe palæstinensisk øl til solidaritetspriser.
Mahmoud Darwish, som døde i 2008, skrev over tyve digtsamlinger, syv romaner og var redaktør af en lang række aviser og tidsskrifter. Han var verdenskendt for sine digte, der handler om at være statsløs og have mistet sit fædreland. Darwish modtog en del priser og er oversat til 22 sprog.