12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kom og syng med fra Arbejdersangbogen

Syng sammen

Kom og syng med fra Arbejdersangbogen

Arbejdermuseet i Rømersgade 22 i København lægger sal til fællessang.

Peter Abrahamsen svinger fanen. Han spiller guitar og synger for sammen med Janne Lærkedahl, og Torben Kjær akkompagnerer på piano.
FOTO: Kenneth Havgaard
1 af 1
08 maj 2014

– At synge sammen skaber fællesskab. Der er sammenhængskraft i ord og toner, og Den Røde Arbejdersangbog rummer nogle af de vigtigste sange, vi overhovedet har. Dem vi vil gerne synge sammen med jer andre!

Sådan siger sangeren og musikeren Peter Abrahamsen, som netop igennem sit lange liv på scenen har bidraget til, at de røde sange er blevet sunget både ved større festlige lejligheder, ved 1. maj arrangementer, på utallige Land og Folk festivaler, men også ved mere ydmyge arrangementer i klubber, i fagforeninger og ved private arrangementer, hvor man har haft sangbogen med.

Nu genoptager han og to andre musikere den gamle tradition med at synge sammen. Det sker torsdag den 8. maj klokken 19:30 i Arbejdermuseets festsal, Rømersgade 22 i København.

Peter Abrahamsen og Janne Lærkedahl synger for på sang og guitar, og Torben Kjær akkompagnerer på piano.

– Tag gerne din egen udgave af sangbogen med – vi synger også nogle af dem, der er udgået af tidligere versioner af bogen, siger Peter Abrahamsen, der mener, at det at synge er en dansk nationalarv, som er med til at binde os sammen, skønt de mange fællessange ikke finder plads i dagens radioudbud.

>> BESTIL BILLET