15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konference om fattigdom

Konference

Konference om fattigdom

Bekæmp Fattigdom NU indbyder til konference i Svendborg.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1
21 sep 2014

Bekæmp Fattigdom NU indbyder til en stor konference om fattigdom den 21. september i Svendborg. 

Det er den anden fattigdomskonference, som initiativet afholder. Det er en opfølger på den succesfulde konference den 5. april i Københavns Sydhavn.

Konferencen vil denne gang have et skarpere fokus på den politiske del af det stigende fattigdomsproblem i Danmark.

Efter et oplæg om fattigdom før og nu, vil Helle Nielsen, Landsforeningen Lediges Vilkår, give en karakteristik af arbejderklassen anno 2014.

Finn Sørensen og Annette Vilhelmsen, folketingsmedlemmer for henholdsvis Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, vil deltage i en samtale om velfærdssamfundets sammenbrud.

Er der overhovedet fattigdom i Danmark? Sådan lyder den provokerende overskrift på et oplæg, som Dennis Kristensen, formand for FOA, vil holde.

På konferencen kan deltagerne indgå i en workshop, hvor det skal diskuteres, hvilke konkrete krav der bør stilles til politikerne. En anden workshop har titlen: aktivisme.

Konferencen bliver afholdt på Ørkildskolen, Østre Skolevej 2-4 i Svendborg, søndag den 21 september klokken 11-16. 

Bustransport vil blive arrangeret fra Jylland og Sjælland.

Tilmeld dig konferencen ved at maile til: bekaempfattigdomnu@gmail.com

Kontakt: Allan Krautwald 61 16 76 70.

Mere info følger.

Konferencen bliver anbefalet af Landsforeningen Lediges Vilkår, Behandl Os Ordentligt og Podemos Danmark.