Krisen og den udeblevne systemkritik
Krisen og den udeblevne systemkritik
Debat i Køge om Preben Wilhjelms seneste bog.
Enhedslisten i Køge indbyder til et offentligt møde torsdag den 15. november klokken 19 i Kulturhus Køge, Strandvejen 40-42, om "den udeblevne systemkritik".
Robert Petersen vil indlede aftenen med udgangspunkt i Preben Wilhjelms seneste bog: "Krisen og den udeblevne systemkritik". Arrangørerne skriver:
"Den økonomiske krise har nu hærget Europa og USA i godt fire år - millioner er sendt ud i arbejdsløshed, flere europæiske lande er tæt på bankerot, og fremtidsudsigterne er kun endnu værre. Alt dette sker mindre end 20 år efter, at markedsøkonomiens profeter havde erklæret sig som endelige vindere af den internationale klassekamp, og al historie fremover skulle skrives i kapitalismens tegn.
Ret forbløffende er det lykkedes kapitalismen at komme igennem fire års vild krise, uden at nogen for alvor har stillet spørgsmål ved systemets evne til at ”levere” - tværtimod er det med stort held lykkedes at vende problemerne indad, så de enkelte mennesker føler, det er deres personlige fejl, at de nu er ramt af arbejdsløshed, tvangsauktioner og andre ulykker.
Denne paradoksale situation har venstrefløjen nestor Preben Wilhjelm skrevet en fin lille bog om - desværre har det ikke været muligt at få Preben Wilhjelm selv til Køge, men Robert Petersen vil lægge op til debat med udgangspunkt i hans bog."