Kultureftermiddag i Hillerød
Kultureftermiddag i Hillerød
Arrangement på søndag i Røde Hus til støtte for Arbejderen og DKP's tidsskrift Skub.
Alle interesserede er velkommen til en hyggelig eftermiddag til fordel for DKP's tidsskrift Skub og Arbejderen søndag den 22. januar klokken 14-17 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.
Efter en velkomst bydes på kaffe, te og kage – lagkage, tørkage, rævekage, småkage og boller. Øl, vand, vin kan købes.
Toastmaster Jørgen Tved præsenterer bøger, som er til salg. Herudover sælges diverse kunstværker – billeder, også indrammede, plakater.
Klokken 15 holder Karina Rohr Sørensen, Kommunistisk Parti og Folkebevægelsen mod EU, en peptalk om Europol.
Klokken 15:15 underholder "Kosten og Skovlen" med spillemandsmusik.