Anna Seghers (1900 – 1983) blev tidligt i sit lange forfatterliv fejret som komet i tysk litteratur, da den indtil da totalt ukendte unge kvinde i 1928 modtog Kleist-prisen, dengang hendes lands fornemmeste litterære udmærkelse.

På Københavns Hovedbibliotek tirsdag den 9. februar klokken 17 starter en læsekreds med Seghers-forsker og forhenværende lektor ved RUC Klaus Schulte om den østtyske kommunistiske forfatter.

I løbet af fem litteraturaftener fordelt med 14 dages mellemrum frem til den 5. april skal deltagerne dykke ned i emnet: Flugt, asyl og eksil i Anna Seghers’ værker. Selv levede hun 14 år i eksil.

Teksterne diskuteres i denne rækkefølge:

Post til det forjættede Land. I: Anna Seghers: Et Rejsemøde og andre fortællinger. Oversat af Hans Christian Fink, efterord ved Klaus Schulte. Roskilde: Batzer & Co. 2004, kan efter tilmeldingen købes til en særpris på 125 kroner.

Anna Seghers: Transit. Oversat af Arne Herløv Petersen. Forlaget Tiden 1986 (også Socialistisk Bogklub), 260 sider; (kan købes antikvarisk hos SAXO.com for 70 kroner.)

Alt efter deltagernes appetit og udholdenhed kan yderligere tekster af Anna Seghers omkring temaet flugt, asyl og eksil inddrages i læsekredsens program.

Inden 22. marts besluttes det, om læsekredsen forlænges med flere gange, eventuelt efter sommerferien.

Læsekredsen arrangeres af Aftenskolen Grobund og Københavns Hovedbibliotek.

Deltagelse er gratis – men tilmelding til litteraturformidler Suzan Erdogan Borglind: Z09f@kff.kk.dk eller til Klaus Schulte: klaus@ruc.dk

Mere om forfatteren

"Tysker, jøde, kommunist, forfatter, kvinde, mor. Man bør tænke efter ved hvert af disse ord. Så mange identiteter, som modsiger, ja tilsyneladende udelukker hinanden; så mange dybe, smertelige bindinger, så mange angrebsflader, så mange udfordringer og krav om at stå sin prøve, så mange muligheder for at blive såret, være udsat – ja ligefrem truet, så det nogle gange kom til at gælde livet." (Af den en generation yngre forfatterkollega Christa Wolf om Anna Seghers i 1992).

Anna Seghers (1900 – 1983) blev tidligt i sit lange forfatterliv fejret som komet i tysk litteratur, da den indtil da totalt ukendte unge kvinde i 1928 modtog Kleist-prisen, den gang hendes lands fornemmeste litterære udmærkelse. Under den kolde krig forsøgt tiet ihjel eller forkætret og siden genopdaget og omdiskuteret i Vesttyskland, blev hun i Østtyskland anerkendt og udgivet i masseoplag og siden 60’erne sat på en piedestal som DDR-litteraturens store gamle dame. Selv blandt sine egne blev hun dog efterhånden oftere rost end virkelig læst, med vigtige dele af sit forfatterskab nærmest forbigået i en slags ærbødig tavshed. 

Hovedparten af de værker der grundlagde hendes berømmelse, deriblandt verdenssuccesen Det syvende Kors (afsluttet 1939, først offentliggjort i Mexico 1941, filmatiseret i Hollywood 1944) blev til i årene 1933 – 1945 som hun måttet tilbringe i landflygtighed. Dette gælder også for romanen Transit og fortællingen Post til det forjættede land, som skal stå i centrum for vores læsekreds.

Netop for nutidens danske læsere er Transit den måske mest vedkommende roman af Anna Seghers. Med overfyldte asylcentre og tusinder af politiske flygtninge her i landet er den i dag næppe mindre aktuel end da den først udkom på dansk i 1986 Tidens forlag og senere i Socialistisk Bogklub. Des mere tankevækkende er det at den blev skrevet allerede i årene mellem 1941 og 1944, påbegyndt i Frankrig og afsluttet i Mexico, hvor Anna Seghers tilbragte den sidste del af eksilårene, indtil hun omsider kunne vende hjem til Tyskland i 1947. Transit er sikkert Anna Seghers’ mest hudløse og foruroligende bog, et mesterværk ganske på højde med og dog helt forskellig fra forløberen, Det syvende kors. Den er måske det litterære værk, der mere end noget andet i det 20. århundrede har formået kunstnerisk at gennemarbejde, hvad der kan ligge af lidelse, anfægtelse, dyrekøbt erfaring, men også af menneskelig og politisk modning bag ordene flugt, asyl og eksil. Ud over fortællingens artistiske suverænitet er det nok selve den ’virkelige’ histories ubønhørligt skæve gang hen over den store politiks og ikke mindst krigens menneskelige ofre, når som helst og hvor som helst, som er årsagen til denne romans ’langtidsholdbarhed’.

Fortællingen Post til det forjættede land (1945) er det eneste af Anna Seghers’ værker, hvor det jødiske tema er helt dominerende. Sammen med to andre udkom den for første gang på dansk i 2004 på forlaget Batzer & Co i bogen ’Et Rejsemøde’ og andre fortællinger. Der er tale om en fortættet 35 siders krønike om fire generationers skæbner i en polsk-jødisk buntmagerfamilie, der dækker tidsperioden fra slutningen af det 19. århundrede til 1945. På det tidspunkt hvor omfanget af den katastrofe er ved at gå op for verden, som nazisterne formåede at påføre det jødiske folk på tyskernes vegne, to år efter Anna Seghers har modtaget budskabet om sin egen mors deportation, afviser hun i denne fortælling både den ortodoks religiøst såvel som den zionistisk sekulært motiverede udvandring til Palæstina som fremtidsperspektiver for jøderne. Disse to tegnes med henholdsvis nænsom, kærlig og nærmest pietetsfuld respekt og med suverænt overbærende ironi. Selv holder hun dog, sorgmodigt fåmælt, men med beslutsom alvor, fast ved det tredje af århundredets konkurrerende jødiske identitetsudkast: integrationen under opretholdelsen af det etnisk-kulturelle – og for dem der ikke kan undvære det: religiøse – særpræg i et samfund, hvor de universelle menneskerettigheder holdes i hævd. Fra sit asyl i Mexico hylder hun her sit første eksilland, Henri IV’s, den borgerlige revolutions, Emile Zolas og folkefrontens Frankrig. Men samtidig rejser hun en skamstøtte over fascismens femte kolonne i det samme land, dets alt for ivrigt kapitulerende generaler i krigen med Nazityskland og det kollaborerende Vichy-regime, der havde interneret og udleveret de flygtede antinazister og som overlod jøderne, de hjemlige franske nøjagtig som de tyske, som havde søgt tilflugt i Frankrig, til deportation og tilintetgørelse. Teksten er både kaddish for ofrene af holocaust og et tungt memento, henvendt til læserne i det land hun gennem alle landflygtighedens år havde ønsket at vende tilbage til – næppe rigtigt ’hjem’ længere og snarere ’trods alt’, men alligevel: fordi hun som forfatter og kommunist ville bidrage til at ændre dette Tyskland „fra bunden af”, sådan som hun havde skrevet det i et af sine programmatiske essays fra eksilets år.

Alt efter deltagernes appetit og udholdenhed, kan yderligere tekster af Anna Seghers omkring temaet flugt, asyl og eksil inddrages i læsekredsens program. Det kunne være hendes essays Kvinder og Børn i Emigration (skrevet mellem 1936 og 1939, først offentliggjort Berlin Weimar: Aufbau. 1985; på dansk ved Klaus Schulte, i: Folkets Jul 1989, s. 47-51) og/eller Luftbroens Passagerer (1948, p.t. under oversættelse til dansk ved Klaus Schulte) eller også Anna Seghers måske mest kendte mesterfortælling, De døde Pigers Udflugt (1943/44); denne er ligeledes udkommet på dansk i bindet Rejsemødet.