03 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løslad Bilal Kayed

Manifestation

Løslad Bilal Kayed

Manifestation på Rådhuspladsen i København.

17 aug 2016

Løslad Bilal Kayed og alle palæstinensiske fanger i zionismens fængsler!

Det kræver Internationalt Forums Mellemøstgruppe, som onsdag den 17. august klokken 17-18 laver manifestation på Rådhuspladsen i København.

"Bilal Kayed blev løsladt den 13. juni efter 14 et halvt år i israelsk fængsel. Samme dag blev han af den israelske militære besættelsesmagt idømt seks måneders administrativ tilbageholdelse, det vil sige uden anklage og retssag. I protest indledte Bilal Kayed den 15. juni en ubegrænset sultestrejke, og han har den 1. august udtalt, at ”det er løsladelse eller døden”. Bilal er på hospital, men kræver at komme tilbage til sine fængselskammerater. Han indtager kun vand med lidt salt."

Det skriver arrangørerne og oplyser videre, at Bilals sag er særlig, fordi den kan danne præcedens for andre palæstinensiske fanger i israelske fængsler. En meget aktiv international kampagne kræver øjeblikkelig løsladelse af Bilal Kayed og stop for administrativ tilbageholdelse.

Bilal Kayed er en kendt og respekteret leder. Den 1. august har 100 fanger indledt sultestrejke i sympati.

>> LÆS MERE I ARBEJDEREN