09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løslad palæstinensiske fanger

Manifestation

Løslad palæstinensiske fanger

Manifestation på Rådhuspladsen i København.

21 feb 2014

"Løslad Ahmad Sa'adat og alle palæstinensiske fanger i israelske fængsler!"

Internationalt Forums Mellemøstgruppe og Komiteen Freeahmadsaadat.dk sætter fokus på kravet med en manifestation 21. februar klokken 16-18 på Rådhuspladsen i København. De tænder lys og uddeler flyers.

"Ahmad Sa'adat er generalsekretær for PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) og sidder sammen med 8000 andre palæstinensere i israelsk fængsel. Der er tale om voksne og børn, politiske aktivister og organisatorer, kvindeaktivister og palæstinensiske parlamentarikere," skriver arrangørerne.

"De israelske domstole fungerer som den zionistiske besættelsesmagts forlængede arm. Sa'adat er fængslet udelukkende på grund af sine politiske aktiviteter. Han repræsenterer den konsekvente politiske kamp mod den israelske besættelse, nemlig den politiske linje der nægter at forhandle fred med besættelsesmagten, men kræver besættelsen stoppet," udtalte Internationalt Forums landsmøde i 2010.

>> Udtalelse fra Internationalt Forums landsmøde 2010