11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ligeløn: kvindernes sidste arbejdsdag

Offentligt debatmøde

Ligeløn: kvindernes sidste arbejdsdag

På Langsøhus i Silkeborg kan du blive klogere på, hvordan løngabet forklares.

15 mar 2017

“Ligeløn: Kvindernes sidste arbejdsdag” er overskriften for en temaaften om løngabet i Danmark, som Langsøhus og 3F Silkeborg inviterer til.

I 2016 er den rå lønforskel mellem mænd og kvinder 15,7 procent. Mænd tjener altså gennemsnitligt 36 kroner mere i timen end kvinder, konstaterer arrangørerne og fortsætter:

“Ligelønslovens “mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi” fokuserer desværre meget lidt på lovens sidste led, altså på arbejde af samme værdi i debatten om ligeløn.

Temaaftenen opdaterer dig på de nyeste tal og den nyeste viden på området, og du bliver præsenteret for et nyt ligelønsredskab og bliver klogere på: Hvordan forklares løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark? Hvordan rimer løn på køn? Få flere ligelønssager frem i lyset! Hvordan vurderes arbejde af samme værdi?"

På Langsøhus, Vestre Ringvej 51 i Silkeborg, onsdag den 15. marts starter programmet klokken 18:30 med aftensmad – bemærk: tilmelding senest 13. marts på telefon 86 80 40 50 eller mail: langsohus@3f.dk.

Klokken 19:30 er der oplæg om ligeløn ved Anna Berg fra FIU-Ligestilling og 3F. Og klokken 20:15 starter debat.