16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød én der havde krigen inde på livet

Foredrag

Mød én der havde krigen inde på livet

Henning Jensen fortæller på Nationalmuseet om sine oplevelser under besættelsen.

01 jul 2015

Henning Jensen har for nylig i 70-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse fået udgivet sine erindringer på Frihedsmuseets Venners Forlag: Livet skal leves – Henning Jensen – en dansk kz-fanges erindringer fortalt til Pernille Ramsdahl.

Bogen er en grum fortælling fra en af de mange modstandsfolk, der blev fanget af tyskerne. Men den er også et spark fra Henning Jensen, der er beviset på, at man trods megen modgang skal bevare det gode humør og leve livet, mens man har det.

På Nationalmuseet onsdag den 1. juli klokken 19 fortæller Henning Jensen om sine oplevelser under besættelsen, hans deltagelse i modstandsbevægelsen, hans tilfangetagelse, hans oplevelser som fange i Horserød, Frøslev, Neuengamme, Versen og Meppen og hjemturen med De Hvide Busser.

Foredraget arrangeres af Frihedsmuseets Venner og holdes i forbindelse med Nationalmuseets aktuelle særudstilling De Hvide Busser – om busserne, der evakuerede cirka 17.000 mennesker ud af tyske kz-lejre, fængsler og tugthuse. Udstillingen kan opleves året ud.

Ny Vestergade 10, København

onsdag den 1. juli klokken 19