14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød fire kunstnere fra Zimbabwe

Mød fire kunstnere fra Zimbabwe

Anerkendte kvindelige musikere og billedkunstnere optræder sammen fire steder i København.

Kudzai Sevenzo, Zimbabwes nye stjerne, singer-songwriter og skuespiller.
1 af 1
06 mar 2013

I anledning af kvindernes internationale kampdag præsenterer organisationen All4Children projektet "By Women of Africa", kombineret livekoncert og udstilling, som løber af stablen fra den 6. til 9. marts fire forskellige steder i København.

Her kan du nyde et glas champagne til lyden af jazz og møde fire kvinder med mod og kant, som alle har kæmpet sig frem til rampelyset fra beskedne kår. I Zimbabwe er de nogle af de første kvinder, der har vundet prestigefylde priser med anerkendelse til følge, som har gjort det muligt for dem at brødføde sig af deres passion, nemlig musikken og billedkunsten.

Musikerne er Kudzai Sevenzo og Prudence Katomene, begge prominente navne i Zimbabwe. Billedkunstnerne er Nonhlanhla Mathe og Mercy Moyo, som begge har flere roste udstillinger bag sig i Europa og USA.

Det sker:

Den 6. marts klokken 18:30 - 20:30 i Københavns Kulturcenter, Drejervej 15-17.

Den 7. marts klokken 17:30-20 i Christa's Fine Tribal & Modern Art Gallery, Bredgade 36.

Den 8. marts klokken 19-21 i Tranquebar, borgergade 14.

Den 9. marts klokken 21-03 i Søpavillion, Gyldenløvesgade 24.

Entreen er 100 kroner. Overskuddet går til promovering af kvindelige afrikanske kunstnere.

All4Children er en non-profit organisation grundlagt i 2011. Organisationens mission er at uddanne hjemløse børn, fremme kvinders rettigheder og bidrage til rehabiliteringen af Zimbabwes sundheds- og uddannelsessektor.

Se: all.org