14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød formand for chauffører

Debat om social dumping

Mød formand for chauffører

Debatmøde i Aarhus på tirsdag om social dumping på chaufførområdet.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU's spidskandidat, deltog også i demonstrationen.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1
13 maj 2014

Omkring 500 chauffører demonstrerede i lørdags på Christiansborg Slotsplads i protest mod social dumping på chaufførområdet. 

De mener, at misbrug og udnyttelse af chauffører fra Østeuropa skal stoppes.

I Danmark har politikerne strammet reglerne mod ulovlig cabotagekørsel, hvor udenlandske lastbiler kører for meget i Danmark. Men det er ikke det eneste problem. Branchens brodne kar er kreative. Derfor er der brug for politisk indsats og bevågenhed. Både herhjemme og over for EU, siger Harald Fabricius, formand for Landsklubben for Godschauffører.

Han henviser til, at danske firmaer har oprettet postkassefirmaer i Tyskland, Polen og Rumænien. Herfra kører østeuropæiske chauffører vejene i Vesteuropa tynde. Danske vognmænd som Kim Johansen bruger udenlandske chauffører i danske lastbiler. Og via Litauen har tyske DINOTRANS ansat over 100 filippinske chauffører, der kører til lavpris i Nordvesteuropa.

På tirsdag kan du møde Harald Fabricius til et debatmøde i Aarhus, hvor han fortæller om problemerne med social dumping på transportområdet.

Mødet foregår hos 3F Transport, Logistik & Byg. Arrangør er arbejdsmiljøgruppen SAA (samarbejdet Arbejdere Akademikere), som efter mødet afholder generalforsamling.