09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød Hardy Hansen i Hillerød

Mød Hardy Hansen i Hillerød

Ældrestyrken i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, på mandag klokken 11.

08 apr 2019

Det er lykkedes for Ældrestyrken i Hillerød at få tilsagn fra en fremtrædende person, ja, en levende legende, stadig aktiv i kampen for de svage og de ældre: Hardy Hansen.

Der inviteres til møde mandag, den 8. april klokken 11 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.

Indlederen denne gang er Hardy Hansen. Han vil holde oplæg om ”den aktuelle politiske situation – set ud fra den ældres briller”.

Hardy huskes som en fremtrædende person i fagbevægelsen og en markant leder. Også i dag, hvor valget til Folketinget endnu ikke er udskrevet, men valgkampen er i fuld gang, står Hardy fast på sit syn på de ældres stadig forringede vilkår og pensionsreformen: Hvem skal bestemme, hvornår den nedslidte arbejder kan få lov til tidligere tilbagetrækning.

Kom og oplev Hardys levende fortælling og diskutér med ham!

Ældrestyrken byder velkommen til et spændende og relevant møde, der som sædvanlig er gratis og åben for alle interesserede. Der bydes på friskbrygget kaffe/te og velbagt bagværk.