04 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød Helle Thorning-Schmidt

Mød Helle Thorning-Schmidt

Statsministeren indbyder til at udveksle synspunkter i Bibliotekshuset, Rodosvej 4 på Amager.

11 dec 2012

 

Mød statsministeren og kom med dine kommentarer og spørgsmål til regeringens politik.

Helle Thorning-Schmidt inviterer i dag tirsdag den 11. december til ministermodtagelse. 

Statsministeren holdt sidste år ministermodtagelse i Aalborg og ser frem til igen at møde borgere for at lytte, få gode ideer og udveksle synspunkter.

Alle er velkomne til at møde frem i dag klokken 16 - 18 i Bibliotekshuset, Rodosvej 4 i København

Arrangementet foregår efter ”først-til-mølle”-princippet. Det vil være muligt at skrive sig op i kø fra klokken 15:45. 

Længden af den enkelte samtale vil blive afstemt efter, hvor mange der møder op. Der vil ikke være mulighed for konkret sagsbehandling, kun for at udveksle synspunkter med statsministeren, oplyser Statsministeriet.

- Det var sidste år en rigtig god oplevelse for alle regeringens ministre at genoptage traditionen med at give borgerne en direkte adgang til at møde deres ministre. Regeringen vil gerne fastholde denne tradition, og jeg glæder mig til i år at møde så mange borgere som muligt i Bibliotekshuset på Amager, siger Helle Thorning Schmidt.