16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød Luftens Helte i Hillerød

Offentligt debatmøde

Mød Luftens Helte i Hillerød

Fagbevægelsen kæmper for, at det irske flyselskab Ryanair får danske overenskomster. På torsdag kan du høre om kampagnen Luftens Helte.

I Københavns Lufthavn hver lørdag og søndag mellem 11 og 13 uddeles flyers om social dumping.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1
28 maj 2015

Torsdag den 28. maj klokken 17 er alle velkommen hos 3F i Hillerød, hvor du kan møde og debattere med folk bag oplysningskampagnen Luftens Helte.

”Hvis alle fik løn som i Ryanair, havde ingen råd til at flyve.”

Derfor kæmper fagbevægelsen for, at det irske flyselskab Ryanair får danske overenskomster, når det er begyndt at flyve fra Danmark. De første, som er gået direkte ind i kampen, er Flyvebranchens Personale Union (FPU), men den øvrige LO-fagbevægelse holder sig parat til sympatikonflikt, når de fagretslige regler tillader det.

Ryanair trykker på alle måder lønninger og arbejdsforhold, og nu prøver det at komme ind i Københavns Lufthavn uden overenskomst. Hvis det lykkes, kan det udkonkurrere andre flyselskaber, som har overenskomst – og starte en lavine af lønnedgang og elendige arbejdsforhold, ikke bare i flyvebranchen.

Andre firmaer drømmer også om at blive fri for ”den danske model”, som sikrer de ansatte ordentlige vilkår.

– Det er sammenholdet, der skal fastholde lønninger, man kan leve af, og arbejdsvilkår, som også gør det muligt at have en familie og et liv ved siden af sit job. Derfor har vi inviteret formanden for flyvepersonalet Thilde Wast og en kollega fra 3F til Hillerød for at fortælle om kampen mod social dumping, fortæller Tue Tortzen, formand for LO i Hillerød-området.

Han opfordrer også dem, der ikke er enige med ham, til at møde frem.

Milnersvej 41D, Hillerød

torsdag den 28. maj klokken 17-19