Martin Lemberg-Pedersen om EU's flygtningepolitik
Martin Lemberg-Pedersen om EU's flygtningepolitik
Foredrag i Studenterhus Odense, Amfipladsen 6.
Racismefri By - Odense for Mangfoldighed og Studenterhus Odense inviterer til foredrag med Martin Lemberg-Pedersen, som forsker og underviser ved Aalborg Universitet, København. GRS – Global Refugee Studies. Det sker torsdag den 8. november klokken 17 til 19 i Studenterhus Odense, Amfipladsen 6.
Martin Lemberg-Pedersen deltager aktivt i den offentlige debat om den globale flygtningesituation og EU's flygtningepolitik. Og han offentliggør løbende resultaterne af sin forskning.
I foredraget vil han fokusere på EU's flygtninge- og migrantpolitik siden 2015, hvor mere end én million flygtninge kom til Europa. Og han vil se på, hvad flygtningeaftalerne med Tyrkiet, Egypten og andre nordafrikanske lande vil betyde.
Dette har stor bevågenhed hos det østrigske formandskab af EU. Danmark og Østrig er frontløbere i bestræbelserne på at holde flygtninge ude af Europa, ligesom de arbejder hårdt på at sikre hjemsendelser at nuværende flygtninge.