Marxistisk Torsdag: Hvorhen går Iran
Marxistisk Torsdag: Hvorhen går Iran
Foredrag og debat hos Arbejderen i København.
I december og januar ramte Iran forsiderne på alverdens aviser, da der udbrød demonstrationer i flere byer.
Demonstrationerne var i første omgang udløst af voldsomme prisstigninger på basale fødevarer og manglende udbetaling af løn til arbejderne. Men de udviklede sig til også at vende sig mod styret i landet.
Soldater blev sat ind, flere blev dræbt, og nu har styret officielt erklæret oprøret for dødt.
Men hvad var det for et oprør? Og hvad sker der i det hele taget i Iran, der er en vigtig spiller i Mellemøsten og dens krige og konflikter?
Det er temaet for denne måneds Marxistisk Torsdag.
Nikolaj Møller Kofod fra Kommunistisk Parti vil lægge op til debat. Han vil i sin indledning komme ind på karakteren af oprøret i sidste måned. Han vil ligeledes sætte det i sammenhæng med situationen i Syrien og drage paralleller dertil. Og så vil han i det hele taget se på imperialismens planer for Iran og Irans rolle i regionen.
Der er således endnu engang lagt op til en spændende aften.
Arrangementet er et foredrag med dialog og debat. Undervejs serveres et let måltid efter kommunistisk mønster: Spis hvad du kan – betal hvad du har råd til. Bemærk at arrangementet denne gang slutter klokken 19.
Mød op torsdag den 15. februar klokken 17 i Hillerødgade 30 A, København. Der serveres et let traktement cirka klokken 18. Arrangør er Kommunistisk Parti Afdeling Syd.