18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mobning på arbejdspladsen

Møde

Mobning på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø- og fagforeningsfolk indbydes til møde hos 3F, Sommervej 5 i Aarhus.

04 nov 2014

Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, SAA, i Aarhus indbyder arbejdsmiljø- og fagforeningsfolk til et møde om mobning på arbejdspladserne, og hvad fagforeningerne kan stille op.

Problemstillinger, som vil blive tager op, er: Hvad gør mobning ved folk? Et traumatiseret og kriseramt medlem møder op i fagforeningen. Hvordan er vi klædt på til at hjælpe medlemmer i krise? Hvad har vi af tilbud om hjælp og støtte, internt og eksternt?

På mødet hos 3F, Sommervej 5 i Aarhus, tirsdag den 4. november klokken 19, bliver givet erfaringer om og ideer til at hjælpe mobberamte.

Der er oplæg ved Peter Baunsgaard fra 3F Transport, Logistik og Byg, Aarhus, Kirsten Normann fra FOA Aarhus, Gitte Strandgaard fra Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! og John Graversgaard fra Samarbejdet Arbejdere og Akademikere.

SAA's formål er – i samarbejde med arbejdspladser og fagbevægelse – at støtte det faglige arbejdsmiljøarbejde og sprede oplysning om sundhedsfarer på arbejdspladserne. Samarbejdet er ikke partipolitisk og står på arbejderklassens grundlag.