12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Myter og fakta om Latinamerika

Offentligt debatmøde

Myter og fakta om Latinamerika

Latinamerika Akademiet indbyder til oplæg og debat i Studenterhuset i København.

04 jun 2014

Har venstredrejningen i Latinamerika givet mere demokrati og velstand, og hvad er myter og fakta i mediernes fremstilling af regionen?

De spørgsmål er til debat onsdag den 4. juni Studenterhuset i København, hvor Latinamerika Akademiet tage temperaturen på den politiske udvikling.

Eirik Vold, norsk forfatter og Latinamerika-ekspert, giver med udgangspunkt i sin bog "Hugo Chavez – Revansjen" en opdatering på den politiske udvikling i Latinamerika og et kritisk blik på mediedækningen af kontinentet i Europa.

Herefter krydser han klinger med Jesper Løvenbalk, journalist og tidligere Latinamerika-korrespondent, der giver sit bud på myter og fakta om et kontinent i forandring.

Forsker Stine Krøjier stiller skarpt på, hvad nybruddet og de sociale kampe i Latinamerika kan lære os i Europa.

Latinamerika Akademiet er et samarbejde mellem IBIS, 3F, Internationalt Forum, Enhedslisten, Mellemamerika Komiteen, NETLA, Folkekirkens Nødhjælp, Colombian Student Watch og Casa Latinoamericana.

Mødet er for alle Latinamerika-interesserede. Der er gratis adgang.