Nedskæringer og heldagsskole - nej tak!
Nedskæringer og heldagsskole - nej tak!
Kom og deltag i debatten i Christianshavns Beboerhus i København!
Tvunget længere skoledag, fem milliarder i nedskæringer på lærernes forberedelsestid. Nu er det nok!
Det mener Enhedslisten Amager Vest, der står bag et offentligt møde tirsdag den 5. februar klokken 19 til 21 i Christianshavns Beboerhus, lokale Nisten, Dronningensgade 34 i København.
Her lægger tre oplægsholdere op til debat:
Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening, vil tale om konsekvenserne af folkeskolereformen.
Kirsten Gunver Løth fra pædagogfagforeningen LFS taler om faglig solidaritet og børns ret til fritid.
Endelig kan du møde Rune Engelbreth Larsen, talsperson for forældrene der forhindrede lukning af Rundhøjskolen i Aarhus.
Kom til møde og deltag i debatten! opfordrer arrangørerne, der håber, at aftenen vil ende med et stærkere netværk af lærere, forældre og elever.