12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til tvungne heldagsskoler!

Nej til tvungne heldagsskoler!

Hvis du mener, børn har ret til fritid og frihed, så mød op til demonstration på Rådhuspladsen i København!

1 af 1
07 feb 2013

I protest mod at regeringen vil tilsidesætte det kommunale selvstyre og tvinge obligatorisk heldagsskole igennem på alle folkeskoler, vil de københavnske lærere sammen med pædagogorganisationerne BUPL og LFS vække politikerne i Borgerrepræsentationen:

"Vi siger nej til tvungne heldagsskoler. Børn og unge skal også have fri tid. Vi kræver kvalitet i skolen og ikke bare så mange timer som muligt, som der ikke er tid til at forberede."

De indkalder dig, dine kollegaer, venner og familie til demonstration på Rådhuspladsen og ved bagindgangen torsdag den 7. februar klokken 16:30.

Programmet er ikke endeligt på plads, men Anne Marie Helger er konferencier, Jan Trojaborg, formand for Danmarks Lærerforening, er en af tre talere, og Johan Olsen, fra Magtens Korridorer med mere, sørger for sang og musik.

Bag demonstrationen står Københavns Lærerforening, LFS og BUPL Hovedstaden.