Norden efter EU – og livet efter væksten
Norden efter EU – og livet efter væksten
Foreningerne Frit Norden i Danmark, Norge og Sverige står i samarbejde med en lokalkomite i Folkebevægelsen mod EU bag et visionsseminar 29. – 30. juli i Bagsværd.
Norden efter EU – og livet efter væksten. Det er titlen på et visionsseminar, “Nordisk Folkerigsdag”, den 29. og 30. juli i Bagsværd.
Seminaret følger op på tidligere nordiske seminarer, som har været afholdt på skiftende lokaliteter i de nordiske lande siden 1990 og senest i 2016 på Biskops Arnö – Nordens Folkhögskola i Sverige.
Arrangørerne – foreningerne Frit Norden i Danmark, Norge og Sverige og Folkebevægelsen mod EU's lokalkomité i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby – skriver i indbydelsen:
"I forordet til NOAH's bog (2016) "Livet efter væksten" står der om den nødvendige "grønne omstilling", at "denne jo er indlejret i en meget bredere, social og kulturel kontekst."
Seminaret tager delvis udgangspunkt i denne bog og sætter den ind i den "sociale og kulturelle kontekst", som udgøres af det nordiske samarbejde og af et EU under afvikling.
Velkommen til to dage med blandt andet visioner og aktuelle erfaringer fra andre nordiske lande!"
Hør:
Ditte Staun: Hvordan opbygger vi et alternativt europæisk samarbejde?
Mininnguaq Kleist: Grønland og muligheder for nyt samarbejde i det Nordatlantiske område.
Johan Lindblad: Samarbejdsmodeller i Norden.
Marie Holt Richter: Samfundsvisioner i en tid med omstilling.
Jan Otto Andersson: Visionerne om Norden som jämviktsekonomi.
Ekaterina Chertkovskaya: Discussing degrowth in a Nordic context.
Niels Holck: Genopplivelsen av kooperativbevægelsen.
Praktisk: Prisen er 550 kroner for begge dage, som dækker alle måltider (eksklusiv drikkevarer). Prisen for et enkelt foredrag er 50 kroner.
Tilmelding senest 1. juli til Hanne Kock: hannekock@post.tele.dk
Stedet er Højgård, Bagsværd Hovedgade 274 i Bagsværd. Man kan komme dertil med S-tog fra København mod Farum til Skovbrynet Station. Kommer man i bil, er der P-plads ved Højgård.