16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu gælder det slutspurten

Folkeafstemning

Nu gælder det slutspurten

Med tre dage til folkeafstemningen er intet sikkert, og mange er i tvivl.

FOTO: Lars Ertner
1 af 1
01 dec 2015

Her tre dage før folkeafstemningen er mange stadig i tvivl, så der er brug for at få lufferne på og få gang i uddeling af Folkebevægelsen mod EU's seneste løbeseddel, som særligt er målrettet tvivlere.

I Roskilde er der i dag klokken 17 ja-nej-debat om folkeafstemningen hos 3F Roskildeegnen, Holbækvej 106. Kom og hør argumenterne fra Mette Gjerskov, Socialdemokraterne, og Christian Juhl, Enhedslisten. Alle er velkommen. Mødet slutter klokken 18:30. Arrangører er 3F Roskildeegnen, Socialdemokraterne, Enhedslisten.

Folkebevægelsens kampagnebil for bevarelse retsforbeholdet er på turen rundt i landet nået til København. I dag holder den ved Nørreport Station mellem klokken 7:30 og 17. Onsdag holder den på Kultorvet mellem 07:30 og 15 og på Amagerbro Torv klokken 16 til 18. På afstemningsdagen torsdag er bilen ved Hovedbanegården klokken 7:30-9 og ved Nørreport Station klokken 9:30-20.

I Aarhus arrangerer Folkebevægelsen mod EU i Aarhus og Beboernes Hus afstemningsaften i Sølystgade 30 klokken 19:30 til midnat. Optællingen følges på storskærm, der er bar, kaffe og kage, alle er velkommen.

I Aalborg inviterer Venner af Socialisternes Hus til at runde sæsonen af klokken 18 i Søndergade 12 med kaffe/te, æbleskiver, aftensmad og den store torsdagscafejuleafslutningsquiz. Senere kan man følge afstemningsoptællingen på storskærm. Der er cocktailbar med flotte og farverige drinks. Man behøver ikke at deltage i alle aktiviteterne.

I København er der valgfest med Folkebevægelsen mod EU i Møderiet hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12 fra klokken 19 til 01. Her følges optællingen på storskærm, og der er taler ved blandt andre Rina Ronja Kari og Lave K. Broch. Livemusik ved De Røde Ører.