16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nulvækst ødelægger velfærden

Demonstration

Nulvækst ødelægger velfærden

Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation sætter fokus på nulvækst i kommunerne med en demonstration 1. juni foran KL-huset.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1
01 jun 2015

Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) står for døren.

Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, KFF, der tæller 40 faglige organisationer i København og Frederiksberg, sætter i den sammenhæng fokus på nulvækst i kommunerne med en demonstration foran KL-huset mandag den 1. juni.

Nulvækst ødelægger velfærden, påpeger de.

"Ja til mere velfærd. Ja til et godt arbejdsmiljø. Ja til flere hænder. Men mange kræfter trækker den anden vej, selv om vi godt ved, at det koster dyrt at skære i velfærden."

Blandt talerne er Anders Bondo Christensen, Lærernes Centralorganisation, Mona Striib, FOA, og Ninna Thomsen, borgmester i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune, og der vil være musikalske indslag ved Esben Just Trio. Konferencier er Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Demonstrationen starter klokken 15:30 foran Weidekampsgade 10 og forventes at vare cirka en time.

Alle er velkommen til at deltage.

Weidekampsgade 10, København

mandag den 1. juni klokken 15:30

#nulvækstnejtak