Nyt folkekøkken for udenlandske hjemløse
Nyt folkekøkken for udenlandske hjemløse
Folkekøkken baseret på frivillige kræfter åbner på lørdag.
Udenlandske hjemløse er en særligt udsat gruppe i befolkningen, idet de ikke har adgang til midler fra staten. De har ingen indtægt, ikke adgang til herberg, mad og sundhedsklinikker og har svært ved at begå sig i det danske samfund. Mange er fanget i Danmark og har ingen mulighed for at rejse hjem.
En gruppe elever fra Grundtvigs Højskole står sammen med Varmestuen i Stengade 40 på Nørrebro bag et nyt suppekøkken for hjemløse om lørdagen. Projektet består af frivillige kræfter med overskud til at hjælpe primært udenlandske hjemløse lørdag eftermiddage. Køkkenet har første åbningsdag lørdag den 16. februar fra 11-15.
Er du interesseret i at melde dig som frivillig, kan du kontakte Frederikke Graversen på telefon: 23 65 79 12 eller mail: frederikke@graversen.dk eller møde op i Stengade 40 på lørdag.