06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Operabingo klokken 17

Operabingo klokken 17

Keld og Hilda sætter arier på højkant i Arbejdermuseets festsal.

31 jul 2013

Tag med tilbage til operaens folkelige udgangspunkt, når Arbejdermuseets festsal omdannes til klassisk bingohal, og værterne Keld og Hilda Heick indbyder til en skønsom blanding af vidunderlige arier og traditionel bingo.

Spillet forløber i hovedtræk som etiketten foreskriver det. Hyggen er i højsædet, kaffen er klar og posen rystet - men der er ingen halve grise eller gæs at vinde. Det rigtige tal udløser derimod retten til vælge en arie, som øjeblikkeligt opføres af aftenens prominente trup: Pianist Ulrich Stærk, Danmarks førende tenor Peter Lodahl samt Copenhagen Opera Festivals unge operatalent.

Vinder man aftenens hovedpræmie - en ’arie to go’ - har man en opførsel til gode. Brug den som prikken over i’et til konfirmation, frieri, polterabend, bryllup, firmaevent, fødselsdag - hvad end du kan finde på.

Bingoplade udleveres med gyldig billet.

Køb billet her

Københavns gader, sale, scener, kirker, kanaler og private hjem bugner for en uge med opera, når Copenhagen Opera Festival 2013 fra den 28. juli til 4. august præsenterer danske og udenlandske kunstnere i verdensklasse.

Se her