Oplæg og debat om kurderne
Oplæg og debat om kurderne
Mød chefredaktør Ibrahim Benli og folketingsmedlem Søren Søndergaard i Kulturhus Køge.
Enhedslisten Køge inviterer til oplæg og debat om kurdernes kamp.
Mød Ibrahim Benli, chefredaktør for den dansk-kurdiske avis Nudem.dk, og Søren Søndergaard, folketingsmedlem for Enhedslisten, onsdag den 14. september klokken 19 i Kulturhus Køge, Strandvejen 40-42 i Køge.
"Kurderne er den største befolkningsgruppe i verden uden eget land. De er fordelt på Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien, hvor de i årtier er blevet undertrykt og nægtet basale demokratiske rettigheder. I Irak og Syrien er det lykkedes at skabe kurdiske selvstyreområder, men disse er under voldsomt pres af blandt andet Islamisk stat," skriver arrangørerne.
Ibrahim Benli fortæller om baggrunden for kurdernes kamp, og Søren Søndergaard, som i mange år har beskæftiget sig med den kurdiske kamp, vil fortælle om den aktuelle situation for kurderne. Efter oplæggene er der mulighed for spørgsmål og fri debat.
Alle er velkommen, der er gratis entre.