Debat om ulighed i Danmark
Debat om ulighed i Danmark
Socialpolitisk Forening København inviterer til oplæg, debat og spisning. Tilmelding senest 23. april.
Socialpolitisk Forening København inviterer til et debatmøde om ulighed i Danmark samt til overrækkelse af Yggdrasilprisen. Det sker tirsdag den 28. april klokken 16 i Spiseriet hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12 i København. Alle er velkommen – men bemærk: Tilmelding senest i dag!
Forskellen mellem rige og fattige er blevet større de seneste 20 år, og den økonomiske ulighed er nu større end i 1970’erne. Det vil Finn Kennneth Hansen, fattigdomsforsker i analyseinstituttet Casa, holde oplæg om. Han vil levere information og fakta om uligheden i dagens Danmark og give et kvalificeret bud samfundsudviklingen.
Ole Pass, socialdirektør, Rødovre Kommune, overrækker Yggdrasilprisen til et menneske, der har ydet en nyskabende, fremragende og engageret socialpolitisk indsats i 2014.
Esben og Magnus, kronikører og samfundsdebattører, fortæller og debatterer ulighed med publikum: To beretninger om ulighed set fra toppen og bunden af samfundet.
Efter mødet er der spisning og generalforsamling i Socialpolitisk Forening København.
Tilmelding senest 23. april til ovelund@raastof.dk