08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Social dumping på godsområdet

Årsmøde i SAA

Social dumping på godsområdet

SAA (Samarbejdet Arbejdere Akademikere) inviterer til oplæg og debat på Sommervej 5 i Aarhus.

11 maj 2016

Social dumping på godstransportområdet er på dagsordenen i morgen onsdag den 11. maj klokken 18 hos 3F, Transport, Logistik & Byg, Sommervej 5 i Aarhus.

Harald Fabricius vil lægge op og debat om social dumping på godstransportområdet. Han er formand for Landsklubben for danske godschauffører under 3F, som blandt andet har til opgave at støtte tillidsvalgtes arbejde med faglig organisering på arbejdspladsen.

Af hensyn til lidt forplejning klokken 18 bedes du tilmelde dig til John Graversgaard: graversgaard@youseepost.dk eller: 27 20 72 90.

Det er Samarbejdet Arbejdere Akademikere, SAA, som arrangerer det offentlige møde før dets ordinære årsmøde.

SAA beskæftiger sig med nationale og internationale ar­bejdsmiljøproblemer samt de udfordringer, fagbevægelsen står overfor. Mange problemer kan løses, hvis praktikere og specialister kan stikke hovederne sammen uden skranker imellem, mener SAA.

SAA har ikke fast kontingent for fagforeninger og klubber, man afgør selv, hvor meget man vil støtte SAA med. Kontingentet for enkeltpersoner er 125 kroner om året. Støttebeløb og kontingent bedes indsat på konto: 1551-2254506.