11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oplev Oktoberkoret på Islands Brygge

Koncert i København

Oplev Oktoberkoret på Islands Brygge

Optræder på søndag med blandt andet kompositioner af Mikis Theodorakis.

Jeff Ibbos maleri af Oktoberkoret ved sidste års uddeling af Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen.
FOTO: Jeff Ibbo
1 af 1
26 aug 2018

Oktoberkoret optræder med sange om fred, solidaritet, retfærdighed og kærlighed under den københavnske Kulturhavn Festival i denne weekend. Søndag den 26. august klokken 17:15 træder de op på Bryggescenen, Kulturhuset Islands Brygge.

Jan Lars Nielsen fra Oktoberkoret opfordrer til, at du kommer og oplever det og synger med, når koret synger op til fællessang.

Oktoberkoret akkompagneres af blandt andre den græske bouzoukivirtuos Christos Farmakis. Christos har optrådt flere gange med koret, mens han studerede til komponist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han bor nu i Grækenland. Trods turnetravlhed med den landskendte kvartet Kottos, dette års vinder af DR P2 publikumprisen, har han givet sig tid til at spille sammen med Oktoberkoret og flyver efter koncerten direkte tilbage til Grækenland. Fordi Christos har sagt ja til at medvirke, vil koncerten til dels være domineret af kompositioner af Mikis Theodorakis.