20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Paneldebat: Rojava og krigen i Syrien

Paneldebat: Rojava og krigen i Syrien

Debatmøde arrangeret af Konfront. Kapelvej 44, København.

27 feb 2019

Hvordan skal venstrefløjen forholde sig til krigen i Syrien? Hvor progressiv er udviklingen i Rojava? Kan man alliere sig med USA og NATO? Er YPG/YPJ fodsoldater for USA-imperialismen? Hvad er kurdernes fremtid i Mellemøsten? Hvem støtter vi og hvordan?

Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat onsdag den 27. februar klokken 19 på Kapelvej 44 i København.

“Vi glæder os rigtigt meget til Konfronts første paneldebat, der kommer til at handle om Rojava og krigen i Syrien.

Udgangspunktet for debatten er at gøre deltagerne klogere på, hvad der sker i Rojava, hvad der er op og ned i krigen i Syrien, og hvordan vi som venstrefløj i Danmark skal forholde os til situationen. Den første del af debatten kommer således til at omhandle opbygningen af Rojava og krigen i Syrien. I anden del giver paneldeltagerne deres bud på, hvordan venstrefløjen i Danmark skal forholde sig til kurdernes kamp. Debatten rundes af med spørgsmål fra salen.

Paneldeltagerne bliver Zeynep Binci, Kurdisk Kvindeforening, Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, Saime Bilen, Rojava Alliancen, Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti, og Saiar Deriki, PYD i Danmark.

Debatten bliver også livestreamet, så folk, der ikke har mulighed for at deltage, stadig kan følge med.”