Historien om de spaniensfrivillige
Historien om de spaniensfrivillige
Oplæg og film i Valby om de internationale spaniensfrivilliges brigader 1936.
Pensionisternes Kulturforening af 1965 mødes hver onsdag. Den 5. marts er emnet: Historien om de spaniensfrivillige under Den Spanske Borgerkrig.
Formanden for De Danske Spaniensfrivilliges Venner Allan Christiansen fortæller om de internationale spaniensfrivilliges brigader med særlig henblik på historien om de første danske frivillige, der rejste til Spanien i 1936.
Derefter vises den helt nye film "I de spaniensfrivilliges forspor" instrueret af Jørgen Melskens. Filmen varer cirka 35 minutter og viser en gruppe medlemmer af De Danske Spaniensfrivilliges Venner, der i 2010 besøgte Spanien i anledning af 75-året for etableringen af de Internationale Brigader af Spaniensfrivillige. Jørgen Melskens vil være til stede og introducerer filmen.
Pensionisterne starter dagen med en rød sang og spiser medbragte madpakker. Øl og vand kan købes. Under oplæg og film serveres kaffe og småkager gratis.
Interesserede nye medlemmer er velkomne. Man kan deltage i foreningens arrangementer gratis på prøve op til to gange. Medlemskab udgør 150 kroner årligt og 75 kroner for et halvt år.