12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Plant et træ for Hugo Chávez

Solidaritet

Plant et træ for Hugo Chávez

Venezuelas ambassade i Danmark inviterer til et mindearrangement på fireårsdagen for Hugo Chávez' død. Det foregår på Christiania, hvor der plantes et egetræ til minde om Chávez.

Hugo Chávez genvandt præsidentposten ved valget i oktober 2012. Her fra et folkemøde i hovedstaden Caracas et par dage før valgsejren. Han døde fem måneder senere.
FOTO: lapatilla
1 af 1
06 mar 2017

Mandag den 6. marts er det fire år siden, Venezuelas præsident Hugo Chávez døde af en kræftsygdom.

Chávez var sammen med Fidel Castro initiativtager til ALBA-samarbejdet, hvor ni lande handler og samarbejder på et grundlag af solidaritet og gensidig fordel i stedet for nyliberal konkurrence.

Dagen markeres med en højtidelighed på Christiania i København, hvor der bliver plantet et egetræ til minde om Hugo Chávez, der i Venezuela betragtes som den historiske og folkelige leder. Under hans tid som præsident fra 1999 til 2013 oplevede Venezuelas fattige en dramatisk forbedring af deres leveforhold. De fik adgang til uddannelse, sundhed, mad, bolig og ikke mindst national værdighed.

Hugo Chávez var også en drivkraft i hele Latinamerika, hvor hans "Bolivarianske Revolution" nærede den såkaldte venstrebølge på kontinentet. Chávez var sammen med Cubas Fidel Castro initiativtager til ALBA-samarbejdet, hvor ni lande handler og samarbejder på et grundlag af solidaritet og gensidig fordel i stedet for nyliberal konkurrence.

Mindearrangementet mandag den 6. marts starter klokken 11 om formiddagen. Deltagerne samles ved porten, som er hovedindgang til fristaden.

Det er Venezuelas ambassade, som inviterer i samarbejde med lokale kræfter på Christiania. Venezuelas ambassadør Aura Mahuampi Rodriguez de Ortiz holder tale, og der serveres en forfriskning.

Ambassaden beder om, at interesserede giver ambassaden besked om deres deltagelse med en e-mail til: cultura.emvendk@gmail.com.

Alle er velkomne, fremgår det af invitationen.