Protest mod TTIP 10. oktober – møde på lørdag
Protest mod TTIP 10. oktober – møde på lørdag
Mød op i Valby og vær med i forberedelsen af international aktionsdag mod de store handelsaftaler, opfordrer TTIP-netværket.
Den 10. oktober er udråbt til international aktionsdag mod de store handelsaftaler som TTIP, TISA, CETA og så videre. Der vil være happenings, aktioner og demonstrationer i store dele af Europa og USA. Dagen skal også markeres i Danmark, mener TTIP-netværket, som arrangerer et forberedelsesmøde lørdag den 12. september klokken 13-17 hos 3F BJMF, Mølle Allé 26 i Valby.
Først vil der være tre korte oplæg om problemerne ved TTIP: Mads Barbesgaard (Afrika Kontakt) giver et overblik, Nanna Clifforth (NOAH) fortæller om de særdomstole, store virksomheder kan bruge til at holde for eksempel miljøbeskyttelse tilbage, og Dan Belusa taler om, hvordan erhvervslivet kan bruge TTIP til at drive niveauet ned på alt fra kemi til bankregulering.
Herefter skal dagen forberedes. Tag gerne den kreative hjernehalvdel med, opfordrer arrangørerne, som selv vil fremlægge ideer. Der skal endvidere snakkes pressearbejde og diskuteres, "hvordan vi får flere kredse til at skærpe kritikken af TTIP." Endelig er der plads til at forberede andre initiativer.
Mølle Alle 26, Valby
lørdag den 12. september klokken 13-17
TTIP-netværket: www.ttip.dk
Events: www.trade4people.org