12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protest mod ulovlig retssag

Protest mod ulovlig retssag

Protestlejr mod dårlige sociale og økonomiske forhold angrebet af marokkansk militær, 23 aktivister fængslet i to år uden retssag. Protest foran Marokkos Ambassade, Øregårds Alle 19, Hellerup. Afgang fra Afrika Kontakt, Blågårdsgade 7B, Nørrebro, klokken 16.

En mor med foto af sin arresterede søn, 2011. Hun er blevet slået af det marrokkanske politi.
FOTO: http://resistenciasaharaui.saltoscuanticos.org/
1 af 1
28 jan 2013

Den 1. februar indleder Marokko en retssag mod 23 aktivister, der blev anholdt, efter det marokkanske militær angreb den fredelige protestlejr i Gdim Izik, 15 kilometer fra Vestsaharas hovedstad El Aiún i november 2010. De 23 aktivister har været fængslet siden, og to gange - den 13. januar 2012 og den 24.oktober 2012 - har der været berammet en retssag mod dem. Begge gange er retssagen blevet udskudt med kort varsel. 

Afrika Kontakt protesterer mod retssagen, fordi det er forkert og imod international lov at stille civile for en militær domstol, og fordi de 23 risikerer en livstidsdom, hvis de bliver dømt. Afrika Kontakt står bag en protestmanifestation foran Marokkos Ambassade den 28. januar og opfordrer folk til at bakke op og støtte kravet om et retfærdig retssag.

Afrika Kontakt kritiserer desuden de umenneskelige forhold, de 23 har måttet leve under i de to år, de har været varetægtsfængslet, og opfordrer den danske ambassade i Rabat til at sende observatører til retssagen, i håb om at international opmærksomhed vil medvirke til, at de får en retfærdig retssag.

Protestlejren, der af mange betegnes som den egentlige begyndelse på det arabiske forår, blev indledt som en protest mod de dårlige sociale og økonomiske forhold, sahrawierne - Vestsaharas oprindelige befolkning - lever under i det marokkanskbesatte land.

I løbet af nogle dage samlede protestlejren omkring 15.000 sahrawier i en teltlejr. Den 8. november 2010 blev den angrebet af marokkansk militær, og både militærpersoner og civile blev dræbt og såret.

Efterfølgende arresterede de marokkanske myndigheder de 23 aktivister, der nu stilles for en militær domstol.

Mød op! Protest mod retssagen mod 23 aktivister fra Vestsahara foran Marokkos Ambassade, Øregårds Alle 19, Hellerup, mandag den 28. januar klokken 16:45. Afgang fra Afrika Kontakt, Blågårdsgade 7B Nørrebro klokken 16.

Tilmelding sker til ws@afrika.dk

Læs mere om Vestsahara og retssagen her