Rød festival i København
Rød festival i København
K-Festival sætter fokus på kampen mod social dumping og fattigdom. Taler, musik, boder og hygge i Nørrebroparken lørdag klokken 14-23 og søndag klokken 10-17. Se programmet her!
Fattigdom er politisk bestemt – lav verden om!
Sådan lyder en af parolerne, når Kommunistisk Parti i Danmark indbyder til en ægte rød festival i EU-fri zone i Nørrebroparken i København i weekenden den 16. og 17. august.
Du finder festivalpladsen i Nørrebroparken mellem Hørsholmgade og Hellebækgade.
"Hos kommunisterne finder du den berømte faglige grill: Det røde svin og det sorte får. Der bydes på god og billig mad lavet af gedigne organiserede faglige aktivister, og Madam Rød byder på kaffe og super kager," skriver arrangørerne, der også sætter spot på at stoppe social dumping:
"Skal vi lave verden om og stoppe social dumping, må arbejdere i hele verden stå sammen mod kapitalens kræfter, som vil spille os ud og konkurrere mod hinanden.«
Der er flere faglige talere i løbet af weekenden. Blandt andre Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, og Emil Olsen, formand for 3F Ungdom.
Lørdag klokken 16 i Madam Rød er der oplæg og debat om fascismen på fremmarch.
Udover debat og talere byder festivalen på en række musikgrupper som for eksempel Oh!Liwia og Benny Holst Trio.
Der er også en række forskellige boder, et loppemarked, hvor du kan gøre et fund, samt kunsttelt med progressive værker som udloddes.
Der er særlige aktiviteter for børnene blandt andet trylleshow søndag morgen.
Program
Program for K-Festival 2014:
Lørdag 16. august:
14.00 Tale: Bo Richardt, Fredsvagten
14.15 Oh! Liwia
15.00 Tale: Brian Olsen, BJMF
15.15 Søren Krogh
16.00 Debat i Madam Rød: Fascismen på fremmarch. Indledere: Bodil Enoch, Annette Mørk og Anton Nielsen.
17.00 Lior Kojo
17.45 Tale: Emil Olsen, 3F Ungdom
18.00 Blues ved Børge Biceps
19.00 Tale: Anna Rytter, Bekæmp Fattigdom Nu
19.15 Hjemløsekoret
19.45 Tale: Dea Petersen, Ungkommunisterne
21.00 Travelling Band
23.00 Tak for i dag
Søndag 17. august:
12.00 Tale: Kim Holm, Folkebevægelsen mod EU
12.30 Jazz Pigalle
13.15 Tale: Dennis Kristensen, FOA
14.00 Peter Abrahamsen & Torben Kjær
15.00 Tale: Betty Frydensbjerg Carlsson
15.15 Tale: Yamira Cueto, Cubas ambassadør i Danmark
16.00 Benny Holst Trio
Søndag i Madam Rød:
10.00 Morgenmad og fællessang med Finn Alfred
Anica’s Trylleshow