17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Racismefri Folkefest

Antiracistisk manifestation

Racismefri Folkefest

Folkemødet på Bornholm får besøg af forskellige udemokratiske og racistiske politikere. En række organisationer markerer derfor "Racismefri Folkefest" lørdag formiddag.

FOTO: Facebook
1 af 1
13 jun 2015

Folkemødet – Danmarks politikfestival åbner officielt torsdag klokken 14 fra hovedscenen på Cirkuspladsen i Allinge. 

Den fire dages festival på Bornholm får i år besøg af forskellige udemokratiske og racistiske politikere. En række organisationer markerer derfor "Racismefri Folkefest" lørdag klokken 11:30-13:30.

"Vil du også hellere fejre demokrati og mangfoldighed? Så kom med til folkefest!" opfordrer arrangørerne.

"Vi byder på en frokost og starter bag Nordlandshallen i Allinge og har sankthanspladsen bag Rådstuen i Sandvig som destination. Herfra vil der blive afholdt taler og spillet musik.

Vores modstand handler ikke om at bekæmpe politiske modstandere, men om at vise vores afstandtagen til modstandere af demokratiet. Demokrati handler ikke udelukkende om ytringsfrihed og andre beslægtede rettigheder, men i høj grad også om villigheden til at indgå i dialog.

Når hele befolkningsgrupper stemples som underlegne, og racismen træder frem i fuld flor, er der intet grundlag dialog."

Racismefri Folkefest arrangeres af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), Danske Skoleelever (DSE), Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), Lærerstuderendes Landskreds (LL), Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Folkebevægelsen mod EU, Danske ProfessionshøjskoleStuderende (DPS), Enhedslisten Danish Students Abroad (DSA).

Den anbefales af PROSA - fagforbundet af it-professionelle.

Strandvejen 1, Allinge

lørdag den 13. juni klokken 11:30

Allinge, 11.-14. juni

>> SE PROGRAM