Red kælderen i Socialisternes Hus
Red kælderen i Socialisternes Hus
Venner af Socialisternes Hus indbyder til banko for at redde venstrefløjens samlingspunkt i Søndergade 12 i Aalborg.
Venner af Socialisternes Hus kommer med et opråb:
"Kammerater! Den økonomiske krise har ramt i hjertet af den aalborgensiske venstrefløj. Socialisternes Hus er et unikt samlingspunkt for venstrefløjens organisationer, men de kan ikke dække hele huslejen.
Hvis ikke vi skraber nogle flere penge sammen, står kapitalister på spring for at slå kløerne i vores elskede kælderetage. Vis din solidaritet – red kælderen ved at deltage i arrangementer og donere en skilling!"
Nu på tirsdag lægges ud med bankospil, amerikansk lotteri og kaffe og kage.